Case: Dafolo

Stærk emballage holder styr på bøgerne

Dafolo købte ny automat til boglageret, DS Smith leverede specialemballage dertil, og Dafolo har nu indledt et nyt kapitel med op til 18 % hurtigere ekspeditionstider.

Dafolo varetager blandt andet logistik og distribution for 94 danske bogforlag. Det begyndte at knibe med pladsen på boglageret i Frederikshavn, så Dafolo investerede i en lagerautomat, der selv hiver bøgerne frem fra lageret. Men det krævede også lige en speciel emballageløsning.

Bøger skal stables i kasser

For at bøgerne ikke rutsjer ned fra hylderne, skal de nemlig stables i papkasser. Emballagen må dog ikke være til gene for Dafolos medarbejdere, der hurtigt skal kunne danne sig et overblik over antallet af bøger i kasserne. Samtidig skal emballagen være så robust, at den kan tåle, at man tager kassen ud, fylder den op med tunge bøger og sætter den tilbage på hylden. Lige en sag for DS Smith.


Udviklede robust og åben papkasse

Dafolo gik i dialog med DS Smith, der tog bestik af behovene og på kort tid designede en ny emballageløsning: En ekstra robust papkasse uden låg og med en delvis åben front. Dafolo fik sendt en prøve, og efter en enkelt småjustering fungerede emballagen optimalt.

”En af de gode ting ved DS Smith er, at der er kort fra idé til handling. Du behøver ikke at overtale dem, før de siger: Ved du hvad, vi sender det lige ind til vores udvikler, og så laver de et forslag til en emballage.”

– Kim Jensen, distributionschef hos Dafolo

Ekspederer 15-18 % hurtigere

Papkassernes åbne front gør det nemt for medarbejderne at overskue indholdet. Samtidig har emballagen ekstra stærke sider, så den kan holde til håndteringen. Den samlede løsning med lagerautomat og dertilhørende emballage har betydet,
at Dafolo nu ekspederer ordrerne 15-18 % hurtigere end tidligere.

”Vi har brugt DS Smith i mange år og bestiller langt det meste af vores emballage hos dem. De er meget servicemindede, og næsten uanset hvilken type emballage, du har brug for, så har de enten noget på lager, du kan bruge, eller også kan de hurtigt lige kreere en specialemballage til formålet.” – Kim Jensen, distributionschef hos Dafolo

Om Dafolo

Dafolo leverer løsninger, der forenkler kundernes daglige administrationsarbejde, så ressourcerne udnyttes bedre. Dafolo startede for 50 år siden med at levere tryksager til kommuner. Siden er forretningen udvidet med blandt andet logistik og distribution af bøger for danske forlag samt IT-løsninger for kommuner og virksomheder.

Du kan oprette et login til webshoppen, så kan vi huske dig til næste gang. Et login giver også mulighed for at vælge fremsendelse af faktura frem for anvendelse af betalingskort.

Opret login