Case: Dansk Computer Center

Genanvendelig 3-i-1-emballage – gen(nem)tænkt

Ved lanceringen af et nyt og unikt produkt – reThink – valgte Dansk Computer Center DS Smith som samarbejdspartner og fik en genanvendelig helhedsløsning.

IT-distributøren Dansk Computer Center (DCC) står bag produktbranded reThink, som er en fællesbetegnelse for Lenovos overskudsprodukter i form af bl.a. pc’er og bærbare computere.

Unik emballageløsning til et unikt produkt

Overskudsprodukter kan f.eks. være overproduktion, annullerede ordrer eller demovarer. Produkterne har gennemgået en grundig inspektions- og kvalitetskontrol, hvorved kunden får samme stabilitet og ydelse som i et nyt retail-produkt – men til en væsentlig lavere pris. DCC havde således behov for en innovativ emballage, der kunne præsentere reThink som det unikke produkt, det er, og DS Smith viste sig hurtigt at være den rette partner.

Imponerer konkurrenterne

Administrerende direktør hos DCC, Kent H. Jeppesen:

"DS Smith turde udfordre os under hele forløbet og stillede de kritiske spørgsmål, som har betydet, at vi kom frem til det rigtige slutprodukt. Det blev blandt andet bekræftet, da jeg var på et branchemøde i Letland, hvor selv vores konkurrenter var imponerede over emballagen."

3-i-1-emballage til transport, beskyttelse og salg

Den færdige løsning blev en genanvendelig 3-i-1-emballage, der fungerer som transportemballage, beskyttelse og salgsemballage. At emballagen er genanvendelig går hånd i hånd med reThink, som beskytter miljøet ved at bringe Lenovos overskudsprodukter tilbage i markedet og forlænge produktseriernes levetid.

reThink er et hit – det samme er emballagen

Det Lenovo-godkendte reThink-koncept har allerede givet positiv genlyd i IT-branchen, ligesom DS Smiths arbejdsmetoder har givet positiv genlyd hos både kunder og i organisationen hos den autoriserede Lenovo remanufacturing- og servicepartner.

Når DS Smith er sparringspartner, kommer vi hele vejen rundt om værdikæden. Lige fra det grafiske udtryk til det flotte røde håndtag, som slutbrugeren bærer sin laptop hjem i," fortæller Frederik Clausen, der er logistiskchef hos DCC.

Om Dansk Computer Center

DCC er en af Europas største IT-leverandører af overskudsproduktioner, og er altid lagerførende i gængse IT-produkter fra Lenovo, IBM, HP og APC by Schneider Electric m.fl. DCC sammensætter både enkle og komplekse løsninger alt efter kundernes behov.      

IT-magasinet Computerworld har kåret DCC som Danmarks bedste IT-distributør i 2009, 2010, 2012 og senest i 2013.

Læs mere om reThink på www.re-think.info
Læs mere om DCC på www.dcc.dk

Du kan oprette et login til webshoppen, så kan vi huske dig til næste gang. Et login giver også mulighed for at vælge fremsendelse af faktura frem for anvendelse af betalingskort.

Opret login