Case: Fiskars

Ergonomisk emballageløsning forbedrer medarbejderes arbejdsstillinger

Fiskars oplevede, at et enkelt besøg i DS Smiths PackRight Centre løste problem med lagermedarbejderes arbejdsstillinger.

Da man hos Fiskars Denmark oplevede problemer med arbejdsstillinger og pakketeknikken hos sine lagerassistenter, var løsningen umiddelbart oplagt for den ansvarsfulde lagerchef; der måtte tilkaldes nogle ergoterapeuter, som kunne hjælpe.

Workshops om pakketeknikker og arbejdsstillinger  

Det kom dog aldrig så langt, for inden da nåede en af DS Smiths salgskonsulenter at foreslå en tur i DS Smiths PackRight Centre, som danner rammen om kreative workshops mellem kunde og DS Smith i stort set alle aspekter af kundens forsyningskæde.

Lagerchef Torben Mortensen og hans lagerassistenter tog til workshop i PackRight Centre med det krav, at der skulle findes en brugbar og operationel løsning, der hurtigt og effektivt kunne implementeres i organisationen og derved afhjælpe problemet. Det skulle hurtigt vise sig at give pote.

Problemet løst i PackRight Centre

Lagerchef i Fiskars Denmark, Torben Mortensen, fandt svar på en række problematikker i forsyningskæden:

”Da jeg hørte om PackRight Center, syntes jeg, at det lød som et lidt omfattende tiltag blot for at lave en ny transportemballage, men Jesper Friis (emballagekonsulent i DS Smith, red.) fik mig hurtig overbevist om, at det var den rigtige vej at gå. I PackRight Centre fik vi faktisk vendt alle problematikker i hele forsyningskæden, så ikke nok med at jeg fik løst min opgave på lageret, så var der mulighed for, at det også kunne lette andre steder i vores forsyningskæde.”

Specialudviklet ergonomisk transportemballage

I samarbejde fik DS Smith og Fiskars Denmark udviklet en speciel transportemballage, som bevirker, at lagerassistenterne ikke længere skal døje med skadelige arbejdsstillinger, når de plukker varer til forsendelse.


Om Fiskars

Fiskars er et førende brand inden for funktionelle, brugervenlige og holdbare designløsninger af håndværktøj m.m., og en førende global leverandør af forbrugerprodukter til hjem, have og fritid. Fiskars lancerede verdens første saks med plastichåndtag i 1967, og siden da er den ikoniske orange saks blevet solgt i mere end én milliard eksemplarer verden over.

Du kan oprette et login til webshoppen, så kan vi huske dig til næste gang. Et login giver også mulighed for at vælge fremsendelse af faktura frem for anvendelse af betalingskort.

Opret login