Frislev designer og producerer møbler og indretningsløsninger til AV-udstyr. Da virksomheden lancerede sit saml-selv-koncept ’Frislev Box’ – en modulopbygget reolløsning – havde de behov for en speciallavet emballageløsning.
Eksport kræver stabil emballage
Frislev eksporterer nemlig reolerne til det meste af Norden og en smule til USA. Det er derfor et ufravigeligt krav, at emballagen holder produkterne beskyttet, så de kan holde til de lange rejser. Derfor valgte Frislev at kontakte DS Smith for en løsning.
Beskyttet med Flamingo® og foam
DS Smith granskede behovet og udtænkte en særlig emballageløsning. Helt præcist er der tale om en flad kasse, hvis indvendige kanter er beklædt med tre centimeter Flamingo®. Derudover pakkes reolernes forskellige dele i kassen med foam-lag imellem dem, så de ligger godt beskyttet.
”Vi fik en prototype af emballagen fra DS Smith og prøvede at pakke produkterne for at se, hvordan det så ud. Efter et par mindre justeringer bestilte vi emballagen, og da den kom frem, fungerede den i første hug. Det var en fornøjelse.”
– Claus Frislev, ejer af Frislev.
Emballage kan åbne nye markeder
Frislevs nye emballageløsning sikrer ikke kun, at produkterne kommer hele frem – det er også enkelt og hurtigt at pakke dem. Samtidig er emballagens design så pladsbesparende, at Frislev kan fragte hele 15 reoler per palle. Det er med andre ord både nemt, billigt og sikkert at transportere produkterne over længere distancer, og Frislev spår derfor, at den nye emballage kan åbne yderligere markeder for virksomheden.
”Jeg er ny kunde hos DS Smith, og jeg synes, samarbejdet har været rigtig, rigtig fint. Der er en gensidig forståelse, og man kan mærke, at de ikke sælger bare for at sælge – de er virkelig engagerede i at skabe en løsning, der fungerer for dig.”
– Claus Frislev, ejer af Frislev.
Om Frislev
Frislev designer og producerer AV-møbler og indretningsløsninger af høj kvalitet. Virksomheden er især kendt for sine meget fleksible reolsystemer, der kan tilpasses efter kundernes behov med masser af farvemuligheder, ruminddelings- og lågeløsninger. Frislev sælger både til virksomheder og forbrugere og eksporterer desuden til det meste af Norden.