Case: G&C Interiors

Stødabsorberende emballage sikrer sart glas og ramme

G&C Interiors ville undgå skrammede rammer og knuste glas på produkterne i deres nye webshop. De fik derfor udviklet en bedre beskyttende emballageløsning for at slippe for klager over transportskader.

G&C Interiors er en erfaren leverandør af interiør og dekoration til blandt andet større boligkæder i Norden og specialbutikker i store dele af Europa. Da de åbnede en webshop, som blandt andet sælger indrammede billeder direkte til slutbrugere, krævede det en ny emballageløsning.

Til de store kunder kan G&C pakke billederne på paller, men nu hvor de skal kunne sendes enkeltvis, kræver det noget helt andet af emballagen at beskytte billedernes sarte glas og ramme. For at få løst den udfordring kontaktede G&C derfor DS Smith.

Ny emballage absorberer stød

Med gode idéer og input fra G&C gik DS Smith i gang med at udvikle den optimale emballage til formålet. Efter nogle forsøg og flere drop tests af kasserne, fandt de en løsning med Flamingo® inde i æsken og stødabsorberende hjørner i pap udvendigt, som kunne sørge for, at den skrøbelige last kom sikkert frem.

”Det bedste ved samarbejdet var kommunikationen og nærværet. DS Smiths konsulent er utrolig god til at komme ud og besøge os på fabrikken, og det er altid rart at få sat ansigt på og snakket face to face. Det er positivt, at de tager sig tid til det.” – Kevin Agerholm, manager hos G&C Interiors.

Slipper for transportskader

Med den nye emballageløsning kan G&C sælge sine indrammede billeder fra webshoppen uden at skulle bøvle for meget med transportskader og det administrative arbejde med kreditnota og reklamationer, som et ødelagt billede giver. Og det er ikke uvæsentligt for et produkt, som de sælger 45.000 af om året – alene i Danmark.

”Jeg er tilfreds med samarbejdet med DS Smith. Jeg føler, jeg får den service, jeg efterspørger, og når jeg har et behov, der haster, får jeg løst min opgave.” – Kevin Agerholm, manager hos G&C Interiors.

Om G&C Interiors

G&C Interiors, der leverer interiør og dekoration til både butikker og private, blev stiftet i 1973. Sortimentet hos den danske interiørvirksomhed tæller i dag mere 9.000 stilfulde og kreative produkter – blandt andet eksklusive oliemalerier, indrammede billeder, spejle, belysning og tekstiler.

Du kan oprette et login til webshoppen, så kan vi huske dig til næste gang. Et login giver også mulighed for at vælge fremsendelse af faktura frem for anvendelse af betalingskort.

Opret login