Flamingo

Flamingo til emballering og forsendelse

Flamingo er den ideelle emballage til transport og fragt af produkter, der har behov for en høj beskyttelse eller behov for at blive opbevaret under bestemte temperaturforhold. Det er en billig og stødabsorberende emballage, der er let at håndtere, og det er samtidig en emballage med en meget lav vægt, som minimerer omkostningerne til forsendelse.

Vi forhandler en række forskellige emballagetyper af flamingo: flaskekasser til forsendelse af vinflasker, flamingo-kassefyld (EPS-kassefyld) og fødevaregodkendte termokasser.

Stødabsorberende og beskyttende emballage

Flamingo er fremstillet af ekstruderet (opskummet) polystyren, der består af en masse små luftfyldte celler. De luftfyldte celler gør, at flamingo udgøres af omkring 98% luft, og det er derfor en emballage med en meget lav vægt og en meget høj stødabsorption. Flamingo har en lang levetid, og emballagerne kan derfor genbruges, så længe de ikke har været i direkte kontakt med rå fødevarer, der kan indeholde skadelige bakterier.

Flamingo er luft- og vandtæt, hvilket vil sige, at det forhindrer gennemtrængning af vand, fugt, støv og snavs, og at det bevarer sine stødabsorberende egenskaber under fugtige forhold. Flamingo er desuden lugtfrit, ugiftigt samt varme-, kulde- og lysbestandigt. Navnet ”flamingo” (der på engelsk hedder styrofoam) er oprindelig navnet på den første fabrik, der producerede polystyren i Danmark.

Vælg den rigtige flamingo

Til forsendelse af øl, vin og spiritus forhandler vi hvide flaskeforsendelseskasser af flamingo. Forsendelseskassen til en flaske passer til de fleste flasketyper, idet flasken kan fikseres ved hjælp af en lille ring, så den er godt beskyttet uanset størrelse. Kasserne til to flasker, tre flasker og seks flasker passer til bordeaux- og bourgogne-flasker og alle lignende flasketyper. Alle flaskekasserne skal lukkes med tape i kanten.

Hvis du har brug for isolerende og fødevaregodkendte kasser til opbevaring og transport af fødevarer, skal du vælge vores termokasser af flamingo. Det er en god og billig emballage til alle slags produkter, der skal holdes ved en bestemt temperatur. Vores e-shop coolsafe kølekasser  er det perfekte valg, hvis du har behov for at holde dine fødevarer kølige i kortere tid. Til mere krævende opgaver bør du i stedet vælge vores køle-/varmekasser, der er mere solide og har en højere isoleringsevne.

Til udfyldelse af tomrum i emballager med henblik på at fiksere og beskytte produkter producerer vi kassefyld af flamingo (såkaldt EPS-kassefyld). Vi producerer både antistatisk flamingofyld til brug ved produkter, der skal beskyttes mod statisk elektricitet, og en almindelig all-round flamingofyld, der kan bruges til de fleste opgaver og produkter.

Du kan oprette et login til webshoppen, så kan vi huske dig til næste gang. Et login giver også mulighed for at vælge fremsendelse af faktura frem for anvendelse af betalingskort.

Opret login