Fyld

Kassefyld til forsendelse

Udfyld overskydende plads i emballagen, og beskyt dine produkter optimalt med vores kassefyld. Vi forhandler kassefyld i mange forskellige materialer, former og farver, så du kan finde den optimale beskyttelse til dine produkter. Vores faste sortiment rummer blandt andet EPS-kassefyld, flamingofyld, antistatisk kassefyld, luftpuder og miljøvenligt biofyld.

Læs mere om vores kassefyld her på siden, eller kontakt vores rådgivere, hvis du har spørgsmål, behov for hjælp til at finde nøjagtig den kassefyld, du har brug for.

Vælg den rigtige kassefyld

Hvid EPS-kassefyld er et let, billigt og meget anvendt fyld, der kan bruges til de fleste produkter og emballager. Til elektroniske produkter bør du vælge vores antistatiske EPS-kassefyld, der er designet til at beskytte produkterne mod statisk elektricitet. I den mere miljøvenlige ende har vi Bio 8-kassefyld, der er fremstillet af naturens egne stivelsesprodukter, og som derfor er 100% nedbrydeligt.

Til beskyttelse af flydende og farligt gods, bør du anvende vores safeabsorber, der er et væskeabsorberende fyldmateriale, som opsuger eventuel væske og forhindrer væsken i at beskadige andre produkter. Safeabsorber er fremstillet af kalk, kaolin og cellulosefibre, og det er derfor også et meget miljøvenligt kassefyld.

I den mere kulørte og eksklusive ende har vi sizzlepak, der er fremstillet af farvet, krøllet papir. Sizzlepak er især velegnet til gaveforsendelser, æsker og kurve, fordi det ikke kun beskytter dine produkter under forsendelsen, men også ser meget præsentabelt ud.

Derudover har vi selvekspanderende skumposer, luftpuder og forskellige former for økonomisk og miljørigtigt kassefyld af papir (eksempelvis FillPak TT og PadPak LC). De selvekspanderende skumposer fikserer og beskytter produktet optimalt, fordi det tilpasser sig det produkt, de skal beskytte. Luftpuderne er især ideelle, hvis du har behov for at udfylde et stort tomrum, da de har et stort rumfang og en meget lav vægtfylde.

Økonomisk og ressourcebesparende fyld

Kassefyld er en økonomisk og ressourcebesparende løsning, hvis du har behov for at udfylde overskydende plads i en emballage og sikre, at produktet holdes fikseret, så det er  beskyttet mod slag og stød. Kassefyldet er fremstillet af meget lette materialer, som primært består af luft, og det er derfor et meget billigt produkt at fremstille.

Kassefyldet smuldrer og støver ikke, og det kan således anvendes til beskyttelse af de fleste produkter. Hvis du vil være helt sikker på, at kassefyldet ikke trænger ind i produktet og beskadiger det, bør du indpakke produktet i eksempelvis en plastpose eller bobleplast. For at lette pakningen og håndteringen af vores kassefyld kan du med fordel bruge et fyldestativ (en såkaldt ophængsbøjle) med fyldetud.

Miljørigtig beskyttelse.

Et bæredygtigt alternativ til bobleplast kan være Geami WrapPak, som er en kombination af en patenteret udstanset rulle kraftpapir med et mellemlægspapir. Geami WrapPak udvider dyseskåret/udstanset papir til en 3D-honeycomb-struktur, og som i kombination med mellemlægspapiret giver et unikt indpakningsprodukt, som, udover at være yderst præsentabelt,  yder produktet god beskyttelse ved forsendelse. Skal der sendes flere produkter i en pakke kan indpakningen også gøre det ud for fyld, så produkterne ligger fikseret i forsendelsemballagen.

Du kan oprette et login til webshoppen, så kan vi huske dig til næste gang. Et login giver også mulighed for at vælge fremsendelse af faktura frem for anvendelse af betalingskort.

Opret login