Se info om Pakketape

Pakketape

Billig og effektiv pakketape

Vi har et bredt og alsidigt sortiment af tape, som blandt andet omfatter gaffatape, dobbeltklæbende tape, afdækningstape, advarselstape, tyverisikringstape, sikkerhedstape, pakketape: PVC-tape, PP-tape, TESA-tape, papirtape, vandtæt tape og pakketape med tryk. Tapen kan fås i en lang række forskellige længder, bredder, farver og materialer, og efter behov kan vi desuden fremstille pakketape nøjagtigt efter dine ønsker og anvisninger.

 

Klik på tapeprodukterne herover for at læse mere om de enkelte produkters egenskaber og anvendelsesmuligheder. Vores sortiment af pakketape er stort, og vi ved, det kan være svært at overskue de mange forskellige valgmuligheder. Derfor er du meget velkommen til at kontakte vores specialister for at få hjælp og gode råd til at vælge den rigtige pakketape.

 

Vælg den rigtige pakketape

Temperaturforholdene og materialet, som tapen skal påføres, er afgørende for tapens klæbeegenskaber og derfor også bestemmende for dit valg af tape. Derudover kan dine ønsker til pris, brugervenlighed, brudstyrke, vand- og vejrbestandighed, støj, udseende og miljøvenlighed have indflydelse på, hvilken tapetype du bør vælge. Du bør også tænke logistikken ind, da den ofte også er afgørende for dit valg af  tape / pakketape.

 

Til kasselukning er PP Acryl-tape en god all-round pakketape. Til mere krævende opgaver kan du med fordel anvende PVC-tape. Begge tapetyper findes i en billig no-name udgave og i en lidt dyrere udgave fra TESA, der er en af verdens førende tapeproducenter. Til kolde og fugtige omgivelser anbefaler vi en PP-tape, eventuelt med en solvent klæbemasse.

 

Til bundtning og strapping bør du anvende strappingtape, filamenttape eller TESA 4100, som ikke afsætter klæberester. Vores malertape (crepetape) er velegnet til afdækning. Vores solide lærredstape er velegnet til reparationer og mere krævende opgaver. Hvis du har brug for dobbeltklæbende tape, skal du anvende vores tæppetape eller messetape.

 

Hvis du skal pakke større mængder, kan du med fordel købe en tapedispenser, der gør det nemt at afrive og påføre tapen. Vær opmærksom på, at tapen bør opbevares liggende på snitfladen for at opnå den bedste holdbarhed. Det er tilladt at anvende vores tape på papkasser, selvom papkasserne skal genanvendes.

 

Kend forskel på din pakketape

PVC-tape. Fordele: let at påføre/montere, høj klæbeevne, høj rivstyrke, god trykbarhed, uelastisk. Ulemper: lav miljøvenlighed, lav temperaturbestandighed (op til 80 °C).

 

PP-tape. Fordele: prisbillig, miljøvenlig, modstandsdygtig over for kemikalier (afhængig af klæber). Ulemper: elastisk (tapen kan under visse omstændigheder trække sig sammen).

 

Lim-klæbemasse (solvent/naturgummi). Fordele: god temperaturbestandighed (op til 60-80 gr), gode klæbeegenskaber på de fleste materialer. Ulemper: lav UV- og aldersbestandighed.

 

Acryl-klæbemasse (vandbaseret). Fordele: miljøvenlig, støjsvag, nem at afrulle, høj aldersbestandighed, flot udseende, klarer høje temperaturer, UV resistens. Ulemper: mindre gode klæbeegenskaber ved kritisk anvendelse.

 

Hotmelt-klæbemasse. Fordele: let at påføre, øjeblikkelig klæbende virkning. Ulemper: høj temperaturfølsomhed, støjende afrulning.

 

Du kan oprette et login til webshoppen, så kan vi huske dig til næste gang. Et login giver også mulighed for at vælge fremsendelse af faktura frem for anvendelse af betalingskort.

Opret login