Poser

Plastposer og lynlåsposer

Vi forhandler et bredt udvalg af plastposer og lynlåsposer i både små og store mængder – til en lav stykpris på helt ned til godt 10 øre per styk. Plastposerne er ideelle til opbevaring sortering og beskyttelse af mindre produkter som eksempelvis kontorudstyr, reservedele, værktøj, bøger, accessories og fødevarer.

Se vores udvalg af poser herover, og klik på de enkelte produkter for at læse mere om deres mål og egenskaber. De fleste af poserne findes i forskellige størrelser og tykkelser, så du kan finde netop den plastpose, der passer til dine behov.

Vælg de rigtige plastposer og lynlåsposer

Vores klare plastpose med en tykkelse på 25 my er en god all-round pose til de fleste opgaver. Tykkelsen på 25 my gør, at posen er billig i fremstilling og indkøb, men også at forsendelsesomkostningerne holdes nede på grund af den lave vægt. Hvis du har behov for en kraftigere plastpose, kan du vælge vores kraftige plastpose med en tykkelse på 50 my. Begge poserne skal lukkes med tape eller med en posesvejser.

Hvis du har behov for en pose med nem og fleksibel adgang til posens indhold, skal du vælge vores lynlåsposer med skrivefelt eller vores lynlåsposer uden skrivefelt. Poserne er forsynet med en smart lukkemekanisme, der gør det muligt at få nem adgang til posens indhold, og desuden gør det muligt at genbruge posen til andre opgaver. Poserne er fremstillet i kraftig og slidstærk plast med en tykkelse på 50 my. Vi sælger desuden ekstra kraftige lynlåsposer med en tykkelse på op til 90 my til mere krævende opgaver.

Vores shielding-poser (også kaldet ESD-poser) er velegnede til elektroniske produkter og andre produkter, der er sårbare over for udefrakommende påvirkninger som eksempelvis sollys, stråling og statisk elektricitet. Poserne er fremstillet med et lag metal, der beskytter mod både udefrakommende og indefrakommende statisk elektricitet. Poserne skal lukkes med tape. I vores sortiment indgår desuden klare affaldssække og sorte affaldssække.

Beskytter mod fugt, støv og snavs

Vores plastposer og lynlåsposer beskytter dine produkter mod fugt, støv og snavs, så produkterne leveres intakte til kunderne. Størstedelen af poserne er fremstillet af LPDE (polyethylen med lav densitet), der er et fleksibelt og slidstærkt plastmateriale. Vi anbefaler, at du lukker plastposerne med en posesvejser og lynlåsposerne med den påmonterede lukkemekanisme for at sikre den størst mulige beskyttelse af produkterne

Poserne kan fås i størrelser fra helt ned til 6 x 8 cm op til store affaldssække på 70 x 110 cm. Poserne kan derfor bruges til både mindre og forholdsvis store produkter. Ved opbevaring af produkter med skarpe kanter bør du anvende poser med en tykkelse på minimum 50 my for at sikre, at produkterne ikke skærer hul på posen. Hvis du er i tvivl om, hvilke plastposer der er de rette til dine produkter, er du meget velkommen til kontakte os.

Specialfremstillede plastposer

Hvis du har behov for store oplag af plastposer og lynlåsposer i andre størrelser, tykkelser og farver end dem, du finder i vores faste sortiment, er du meget velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak om, hvordan vi kan få fremstillet de helt perfekte poser til dig. Vi ser frem til at hjælpe dig videre.

Du kan oprette et login til webshoppen, så kan vi huske dig til næste gang. Et login giver også mulighed for at vælge fremsendelse af faktura frem for anvendelse af betalingskort.

Opret login