Knive
Engangshobbykniv 9mm
Skarp engangskniv med 9 mm blade. Den er let og nem at have i lommen på arbejdsjakken eller i...
Hobbykniv 9 mm
Hobbykniv i lille størrelse. Den er let og samtidig nem at have i lommen på arbejdsjakken eller i...
Hobbykniv 18 mm
Hobbykniv i stor model. Den er robust og velegnet til dem, der har behov for en stærkere udgave....
Filamentkniv til dispenser T30R
Filamentkniv til 50 mm tapedispenser T30R. Det er knivens bølgede knivblad, der gør det muligt at...
Hobbyknive og arbejdsknive
En hobbykniv er en praktisk og sikker arbejdskniv, der kan bruges til beskæring af eksempelvis pap, karton, emballager, strækfilm, indpakningspapir, snore og skumlister. Knivbladet kan trækkes tilbage i skaftet, så du kan have hobbykniven med dig overalt på arbejdspladsen i eksempelvis bukselommen eller jakkelommen.
Vi sælger et bredt udvalg af hobbyknive i flere forskellige størrelser og kvaliteter, og vi sælger naturligvis også løse knivblade, så du nemt og hurtigt kan skifte bladet, hvis det er blevet sløvt. Hvis du er i tvivl om, hvilken hobbykniv der er den rette til dit behov og dine arbejdsopgaver, er du meget velkommen til at kontakte vores salgskonsulenter.
Vælg den rigtige hobbykniv
Vores engangshobbykniv med et knivblad på 9 mm er let og lille hobbykniv, der er nem at have i lommen eller i kontorskuffen. Den er et fint valg til mindre krævende opgaver, og den er samtidig meget billig i indkøbspris. Idet der er tale om en engangshobbykniv, kan knivbladet ikke udskiftes. I den lidt mere solide ende finder du vores hobbykniv fra Olga med et 9 mm knivblad, der løbende kan udskiftes med nye knivblade, når det bliver sløvt.
Til mere krævende opgaver kan du med fordel vælge vores store hobbykniv fra Olga. Det er en meget robust og stærk kniv med et bredt knivblad på 18 mm, der eksempelvis kan bruges til beskæring af kantlister, linoleum, gipsplader, tyk pap og anden solid emballage. Alternativt kan du vælge vores hobbykniv med autolås med et tilsvarende knivblad på 18 mm. Det er en solid kniv med en ergonomisk udformning, og den er derfor meget velegnet til gentagne og krævende arbejdsopgaver. Kniven er udstyret med en autolock funktion, så knivbladet kan fastlåses. Vi sælger løse knivblade til begge disse store hobbyknive.
Til beskæring af strækfilm, eksempelvis i forbindelse med frigørelse fra paller, bør du anvende vores strækfilmskniv. Den er designet til nemt og hurtigt at kunne skære paller fri for strækfilm, uden at produkterne under strækfilmen beskadiges. Knivbladet på denne kniv er fast, og det kan nemt og hurtigt udskiftes via et skruesystem.
Ergonomiske og brugervenlige hobbyknive
Alle vores almindelige hobbyknive er fremstillet med knækblade, hvilket vil sige, at sløve knivblade (knivbladets yderste led) løbende kan knækkes af og nye, skarpe knivblade skubbes frem med en enkelt fingerbevægelse. Med en hobbykniv har du og dine medarbejdere derfor altid en skarp kniv ved hånden under arbejdet.
Hobbyknivene er fremstillet med et ergonomisk håndtag, der ligger godt i hånden, og som derfor er velegnet til gentagen brug. Knivene er fremstillet i en solid og slidstærk kvalitet, så det eneste, du behøver at udskifte, er knivbladene.
Få gratis og uforpligtende rådgivning
Har du brug for hjælp til at vælge den rette hobbykniv, er du meget velkommen til at kontakte vores salgskonsulenter på mail eller telefon. Med udgangspunkt i dine ønsker og dine arbejdsopgaver kan vi finde den hobbykniv, der passer til netop det arbejde, du skal udføre. Det er især materialet, der skal beskæres, der afgør, hvilken hobbykniv der er den rette til dig. Vi ser frem til at høre fra dig.